Søg Garagen Hej Gæst! Register

Kymco Super 8 - 125cc 4T
#1
Jeg har købt en 5 år gammel Kymco Super 8 125cc scooter, og har i den forbindelse nogle spørgsmål jeg håber I kan hjælpe med:

** Tekst rettet 6/9-16**

1)
Hvordan skifter man bagpærerne (alle 3)? Foran kan man skrue blinklysglasset ud og dermed skifte pæren. Men det kan man ikke bagpå. Der skal man ind bagfra og tage pæren ud. Men hvordan? Jeg håber ikke at man skal have toppladen af ved baggagebæreren, da jeg har baggageboks-plade på som er skruet godt fast til håndtagene. Jeg har spurgt på et aut. Kymco værksted, men det havde de aldrig prøvet før, så deres svar var "muligvis af med sidepanelerne" Ked af det
Tank og sidepaneler og baggagebærer måtte af, før jeg kunne komme ind til alle 3 pærer. Billeder af det længere nede på siden. Føj hvor et arbejde.
2)
Hvilke(n) pære bruges i instrumentbelysningen?
Ser ud til at være en W5W type.

3)
Og så vil jeg skifte benzinfilteret. Er det en speciel vacum-type filter der skal bruges? Der er 9 mm benzinslange på (udvendigt mål). Det originale filter Kymco koster 293 kr!
Da filteret skal sættes på før vacumhanen, så er det ikke et specielt filter. Jeg købte et helt alm. filter hos det lokale Kymco center til 30 kr. (fra firma Mahle)

4)
Scooteren har kørt 13.000 km med samme kilerem og ruller. Det lyder i mine ører af meget. Hvad er skifteintervallet ved 50cc modellen? Mon det er det samme ved 125cc?
Der sidder en Malossi X-Kevlar rem nr. 6113148 på motoren nu. Den ser egentlig fin ud. Billeder længere nede. Den måler 19,69 mm i bredden. Servicelimit er 16,5 mm (jeg har fået tilsendt en Super 8 125cc servicemanual i PDF fra Kymco importøren).
Jeg er dog lidt i tvivl om de 19,69 og 16,5 mm. Fordi i manualen står, at remmen skal være 17,5 mm fra ny og slidgrænsen går ved 16,5 mm. Dvs 1 mm. Men en Malossi rem er fra ny 19,8 mm. Så vil slidgrænsen være ved 18,8 mm. Og min er på 19,6 mm hvilket jo er fint nok. Jeg tænker mere på alderen og gummiet. Om den er ved at være færdig. Ser den slidt ud på billederne?

5)
Jeg har hørt, at en vindskærm kun må være 38 cm høj før der skal vinduesvisker på. Er det 38 cm totalhøjde? Eller 38 cm højere end hvad?
Jeg har en Biondi vindskærm på 68 cm liggende som er for stor og som jeg gerne vil have skåret mindre. Nogen forslag til hvordan jeg skærer i en plexiglasplade (eller hvad den nu er lavet af)?

Maskineriet kører pt. 33,2 km/l efter 2 optankninger og rimelig pæn kørsel. Jeg havde forventet lidt mere.
Er nu kommet op på 34 km/l efter 7 optankninger.

6)
Kan I starte jeres 50cc Super 8 på kick-starteren? Jeg har prøvet både kold og varm men det virker ikke helt. Der er modstand/kompression men det er svært at få jokket ordentligt igennem. På el-start er der dog ingen problemer med at starte.

7)
Når jeres scooter står på dobbeltstøttefoden med motoren tændt og i tomgang, kører baghjulet så også langsomt rundt? Jeg vil bare vide om koblingen er slidt siden den gør det. Omdrejningstallet på motoren kender jeg ikke, men synes det står ret lavt, så jeg kan ikke sætte det ned for at få hjulet til at stoppe helt.

8)
Jeg ville justere luftskruen til de ca. 3 omgange ud som er standard på denne 125-model. Men til min overraskelse stod den på 8 omgange ud. Jeg fik den finjusteret til at ende på 7 omgange ud, men det er da meget stor forskel ifht. de 3 som er foreskrevet. Hvis jeg sætter den på 3 ud, så skal tomgangsskruen sættes meget op, ellers går motoren ud. Men det er jo et spørgsmål om hvor den forbrænder mest optimalt... så lidt vejledning modtages gerne.
Impotøren har oplyst, at den bør stå på 3½ omdrejninger ud. Det er hermed gjort. Tomgangsskruen og ventilerne justeret, så nu lyder den mere "rigtig" i motoren end før.

[Image: Qb9XH.jpg]

[Image: jv1Ms.jpg]

[Image: PC4y.jpg]

[Image: hukJA.jpg]

[Image: FIuas.jpg]

[Image: tyvbC.jpg]

[Image: 0bae3.jpg]
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
(10-08-2016, 19:28)KymcoSuper8-125 Skrev: Kan I starte jeres 50cc Super 8 på kick-starteren? Jeg har prøvet både kold og varm men det virker ikke helt. Der er modstand/kompression men det er svært at få jokket ordentligt igennem. På el-start er der dog ingen problemer med at starte.

Når jeres scooter står på dobbeltstøttefoden med motoren tændt og i tomgang, kører baghjulet så også langsomt rundt? Jeg vil bare vide om koblingen er slidt siden den gør det. Omdrejningstallet på motoren kender jeg ikke, men synes det står ret lavt, så jeg kan ikke sætte det ned for at få hjulet til at stoppe helt.

Under speedometeret sidder uret, men når man starter står der kortvarigt et tal (925 og nogle gange 924) som forsvinder efter et par sekunder. Hvad betyder det? Man kan også få det frem ved at trykke på den venstre ur-tast. Er det datoen?

Efter en masse regnvejr har jeg lagt mærke til, at forbremsen hænger gevaldigt. Jeg ved ikke helt hvorfor men det er vel bremseklodsernes vandring der skal smørres eller selve stemplet der går trægt i caliberen?

Jeg har ikke prøvet at skifte pærer på Kymco Super 8. Men jeg ved det er besværligt. Og det er noget med at man skiller den ad i atomer, og herefter samler den i samme rækkefølge, som de har gjort på fabrikken.

Nej, jeg tror ikke Super 8 kan startes på kick-starteren. Er du heldig, så kan den måske. Mest sandsynligt er at du bare får ødelagt kick-starten, hvis du prøver. De fleste scootere, knallerter, og motorcykler, kan ikke startes på kick-starteren, med mindre at batteriet er dårligt. Så det fungerer fint som nødløsning, forudsat at batteriet er dårligt. Så hvis du kan starte på kick-starteren, skal du overveje et nyt batteri.

På Super 8 er normalt baghjulet kører lidt rundt. Koblingen kobler ikke helt ud. Det gælder også nye maskiner - i hvertfald min.

Du kan stille både klokslet og dato på uret. Og den skriver datoen umiddelbart når der kommer tænding på.

Det med forbremsen, har du vist funden løsningen på, så jeg på en anden tråd.
Svar
#3
(12-08-2016, 19:52)Super 8 Skrev: Jeg har ikke prøvet at skifte pærer på Kymco Super 8. Men jeg ved det er besværligt. Og det er noget med at man skiller den ad i atomer, og herefter samler den i samme rækkefølge, som de har gjort på fabrikken.

Nej, jeg tror ikke Super 8 kan startes på kick-starteren. Er du heldig, så kan den måske. Mest sandsynligt er at du bare får ødelagt kick-starten, hvis du prøver. De fleste scootere, knallerter, og motorcykler, kan ikke startes på kick-starteren, med mindre at batteriet er dårligt. Så det fungerer fint som nødløsning, forudsat at batteriet er dårligt. Så hvis du kan starte på kick-starteren, skal du overveje et nyt batteri.

På Super 8 er normalt baghjulet kører lidt rundt. Koblingen kobler ikke helt ud. Det gælder også nye maskiner - i hvertfald min.

Du kan stille både klokslet og dato på uret. Og den skriver datoen umiddelbart når der kommer tænding på.

Det med forbremsen, har du vist funden løsningen på, så jeg på en anden tråd.

Tak for svarene!
Hvordan vil du vurdere at remmen ser ud? Ser den slidt ud? Umiddelbart synes jeg ikke den ser slem ud, men jeg har også kun skiftet rem 2 gange på et par 50cc scootere. Den ene gang knækkede remmen under kørsel, og for at undgå det, så ville det være rart med et serviceinterval på sådan en rem. Det må der næsten findes.
Svar
#4
(12-08-2016, 19:52)Super 8 Skrev: De fleste scootere, knallerter, og motorcykler, kan ikke startes på kick-starteren, med mindre at batteriet er dårligt.

Den kan jeg ikke følge. Jeg har haft en Honda Lead og to PGO T-REX 150 og alle kunne jeg uden problemer starte med kickstarteren. Den ene PGO har endda en smule forhøjet kompression. Hvis motoren er svær at starte, bør man undersøge hvorfor, fordi det belaster elstarteren unødig og slider batteriet og ingen af de to er særlig slidstærke på en kina scooter. Det kan være karburering (indsprøjtning) eller tænding som ikke er indstillet korrekt.

Mvh Bigfoot
Svar
#5
https://scootergrisen.dk/scooterhjemmesi...manual.pdf
Manual til Kymco Super 8 50/125cc

Der står sikkert mange værdifulde tips ang dine spørgsmål.

Glem det, ser du har en servicemanual, sorry.
Yamaha Fj 1200 årg 1989. "Smølferaketten".
Puch Maxi.
Vespa Ciao.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
(14-08-2016, 10:15)Russer60 Skrev: Der står sikkert mange værdifulde tips ang dine spørgsmål.

Nej det gør der desværre ikke. Bortset fra at der står hvordan man starter den på kick-start. Så det burde man jo kunne Blink med øjet
Svar


Forum spring: