Søg Garagen Hej Gæst! Register

T-Hansen spændingsregulator ødelægger batteriet
#1
Nogle af T-Hansens spændingsregulatorer indeholder ingen styring af ladestrømmen. De slår ikke opladningen fra, når spændingen bliver for høj. Dette medfører at batterierne ødelægges. Typisk vil et lukket batteri sprække.

Du kan nemt selv tjekke om spændingsregulatoren er af en type der ødelægger batterierne. Du skal bruge et multimeter med diodetjek. Hvis du kan måle en diode mellem AC high og plus 12V, så er det typen der ikke slår fra. Der skal være en SCR, eller et andet kredsløb der slår fra, og så kan ikke måles en diodespænding på 0.7V. Er der en SCR vil der være større spænding.

Jeg har kontaktet T-Hansen og gjort dem opmærksom på problemet. Først svarede de ikke - så fik jeg kontakt via trustpilot, og atter ingen svar, så en klage igen via trustpilot, og så fik jeg endeligt svar. De mener, deres regulatorer er fine, da de ikke har haft klager.. Intet om klager på batterier.


Jeg opfordrer derfor til, at alle tjekker deres spændingsregulator med et multimeter der har diodetjek.

Kan du på diode indstillingen måle en diode med et spændingsfald på 0.7V (der står normalt 0.6V - 0.8V i displayet), mellem AC-high og +12V, så er spændingsregulatoren lige til at kassere. Eller sende retur til T-Hansen. Hvis der kan måles en diode, er den lavet med en almindelig diode, der ikke slår fra, og ikke en styret ensretter, som man gør i dem der kan slå fra.

T-Hansens regulator har den elektronik der skal til for at forhindre 12V spændingen til lyset bliver for høj. Normalt er to SCR'er i en spændingsregulator. Den ene styrer AC-spændingen til lyset, så den ikke springer pæren. Den er i T-Hansens regulator. Den anden styrer ladespændingen, og slår fra, når spændingen bliver over ca. 15.3V. Det er dette kredsløb der helt mangler i T-Hansens, og er erstattet af en almindelig diode. Normalt fungerer de to kredsløb "omvendt", så den der reducerer spændingen ved lyset virker på den anden halvperiode, end den der bruges til opladningen.

Det er ikke alle T-hansens regulatorer som har fejlen. Jeg har målt den på en HOT50 regulator, der kostede 99 kr. Der kan godt være både gode og dårlige regulatorer - så det bedste er at måle på regulatoren. Kan måles en diode, og har der været problemer med batteriets levetid, eller har den ligefrem slået revner - så er regulatoren årsag.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Jeg køber ikke dele til mine Kymco'er hos Thansen.. Men det er ikke noget nyt, at mange af deres reservedele er ubrugelige.
Kymco Super 8 2015 13.000 km Kymco Super 8 2011 15.000 km.
Svar
#3
(02-05-2017, 22:33)Jps Skrev: Jeg køber ikke dele til mine Kymco'er hos Thansen.. Men det er ikke noget nyt, at mange af deres reservedele er ubrugelige.

Selvom E-Bay har mange produkter der er dårligere end T-Hansens, så foretrækker jeg e-bay. For udvalget er stort, og ofte, kan jeg få noget der passer.

Problemet med dioden findes også på mange regulatorer der er på ebay. Men i modsætning til T-Hansen, der ikke gider at gøre noget, når man klager - så fik jeg pæne svar fra dem jeg skrev til på ebay. Selvom jeg ikke havde købt regulatoren hos dem, men kunne se det ud fra nummeret/billedet, så vil de kontakte producenten, og få problemet undersøgt.
Svar
#4
(06-05-2017, 10:31)Super 8 Skrev: Selvom E-Bay har mange produkter der er dårligere end T-Hansens, så foretrækker jeg e-bay. For udvalget er stort, og ofte, kan jeg få noget der passer.

Problemet med dioden findes også på mange regulatorer der er på ebay. Men i modsætning til T-Hansen, der ikke gider at gøre noget, når man klager - så fik jeg pæne svar fra dem jeg skrev til på ebay. Selvom jeg ikke havde købt regulatoren hos dem, men kunne se det ud fra nummeret/billedet, så vil de kontakte producenten, og få problemet undersøgt.

Godt, at det er anderledes på Ebay Blink med øjet
Kymco Super 8 2015 13.000 km Kymco Super 8 2011 15.000 km.
Svar


Forum spring: