Søg Garagen Hej Gæst! Register

Ny Scoopie Elscooter med valgbar distance/batteritype
#1
Scoopie har lavet en ny model, hvor man kan vælge batteritype efter hvor stort et behov man har for kørsels distance. Fra 30km til 200km distance per opladning, alt efter valgt batterisystem og hvor hårdt scooteren skal arbejde.

Man kan evt. også senere vælge at opgraderer batteri til et større system, hvis man har behov for længere distance per opladning.

Man kan vælge mellem 1 blybatteri system eller 4 forskellige størrelser litium batteri systemer på henholdsvis 15AH, 20AH, 40AH og 80AH.

15AH Litium batteri systemet er lavet således, at det let kan afmonteres for opladning i f.eks lejlighed eller på arbejdspladsen, eller man kan tage ekstra batteri med, hvis man skal på langtur.

Teknologisk Institut har testet det kraftigste system til erhvervsbrug, hvor mange stop tager væsentligt mere på batteri kapacitet, end f.eks hvis man blot kører landevejs kørsel.
Testen er lavet ved at køre en 15km strækning, hvorefter der er lavet 400 stop/starter med ca. 70 meters mellemrum, og til sidst igen en 15km strækning ligeud af vejen. Herefter viser testen at der er mere end 20% kapacitet tilbage på batteriet.
Det kraftige 80AH scooter batteri er et Litium Ferro Fosfat batteri, der kan klare rigtig mange op/afladninger, men er til gengæld også væsentligt dyrere per AH end Litium Polymer batterierne per AH.

Alle modellerne vises her: http://www.fantombike.dk/pl/El_Knallert_...r_101.aspx
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#2
Ok, nu begynder det altså at ligne noget seriøst. Den TXD500 er den mest interessante el-scooter jeg endnu har set på det danske marked. En lasteevne på over 200 kg og en potentiel rækkevidde et stykke over de 100 km - det burde række til de flestes behov.

Prisen er også fin. 17.000 kr. for 40 AH modellen bringer anskaffelsesudgiften på linje med en kvalitets-totakter, men eftersom driftsomkostningerne må formodes at være meget lave vil den tjene sig ind over tid og formentlig ende med reelt at koste langt mindre end en billig benzin knallert at eje. Næste gang jeg skal skifte scooter (eller en eller anden misdæder hugger Yamaha'en) tror jeg bestemt, at jeg vil inkludere el-scootere i mine overvejelser.

Det eneste vi nu mangler er at se den som 45'er - kunne passende hedde TXD2500...

8)
Svar
#3
Det er jo perfekt for postvæsenet!

De nuværende benzinscootere, er ikke særligt egnet til bypost. De skal hele tiden køre, standse, køre standse osv. Og resultatet er, at de fleste postbude får mere motion, end hvis de cykler - fordi de slæber den tunge scooter, i stedet for at køre. Benzinscootere, har hellerikke "gå mode", så motoren kan hjælpe til, men vil typisk give alt for meget kraft, hvis gashåndtaget aktiveres.

En elektrisk scooter, vil være langt mere egnet. Eneste problem, er måske at nøglen skal tages ud og ind hele tiden. - hvis den forsynes med alarm der har autostart, ligesom dem der sælges hos T-Hansen, så kan de undlade at have nøgle til at side i, og lade scooteren være tændt hele tiden, eller slukke/tænde på alarmens fjernbetjening. Løber nogle med scooteren, slukkes den nemt på fjernbetjeningen, indenfor 500 meter, eller tændingen afbrydes.

Jeg har endnu ikke set alarmer, der har aktiv RFID brik, så de automatisk sætter alarm på, og slukker scooteren, når man går over 10 meter bort. Der findes aktive RFID brikker, med rækkevide på ca. 10 meter, men jeg har ikke set dem anvendt til alarm. Nogle alarmer aktiveres med RFID, men her er det en type, som skal føres forholdsvis tæt forbi aflæseren. De vil være smartere, hvis de aktiverede alarmen, når man gik bort.

Er noget med, at de elektriske har indbygget lås i hjulet, således de også låser automatisk, når scooteren slukkes? Så er den jo i princippet dækket af forsikringen, selvom man "glemmer" at låse! Hvis de blev forsynet med aktive RFID brikker, vil de som sikkerhed aktivere lås, når man går bort.

En lås i hjulet, og hvor elektronikken måske også blokeres, lyder umiddelbart ligeså sikker som ratlåsen. De fleste forsikirnger dækker mod tyveri, hvis bare at de er låst med ratlås. Der sættes ikke krav om forsikringsgodkendt lås til scooter og knallert. Kun, at den er låst.
Svar
#4
Citat:Er noget med, at de elektriske har indbygget lås i hjulet, således de også låser automatisk, når scooteren slukkes? Så er den jo i princippet dækket af forsikringen, selvom man "glemmer" at låse! Hvis de blev forsynet med aktive RFID brikker, vil de som sikkerhed aktivere lås, når man går bort.

En lås i hjulet, og hvor elektronikken måske også blokeres, lyder umiddelbart ligeså sikker som ratlåsen. De fleste forsikirnger dækker mod tyveri, hvis bare at de er låst med ratlås. Der sættes ikke krav om forsikringsgodkendt lås til scooter og knallert. Kun, at den er låst.

Har ikke set en elektronisk lås endnu på scootere, men har set at der benyttes mekanisk lås i selve motorblokken i baghjulet. Det gør den ret umulig at flytte, hvis der samtidigt låses i styrlåsen, så forhjulet ikke kan køre lige ud. Det betyder jo, at man skal løfte hele scooteren, hvilket selvfølgelig også kan lade sig gøre, men kræver lidt mere vilje....

Har godt nok set et briklåse system til en batteripakke, men ved ikke hvad systemet hed rent teknisk. "Nøglen" skulle blot være i nærheden, hvilket vil sige at man f.eks bare skulle have den i lommen. Mener det var Protanium der viste en prototype af den, men har ikke set systemet i serieproduktion.
Svar
#5
Jeg har fundet nogen til motorcykler, med rækkevide på 3 meter. http://www.digitalguarddawg.com

Der anvendes et aktiv tag, som typisk har levetid på batteriet i ca. 5 år. Elektronikken i motorcyklen, anvender ca. 1 mA. Dette betyder ikke så meget, i forhold til et normalt motorcykel, (eller el-cykel) batteri. Jeg ved ikke, om der findes nogen til 24V/36V, for el-cykel brug. Men det vil nok ikke være svært at lave.

Det vil være smart, hvis låsen i baghjulet låste selv. Til "post" brug, vil jeg dog tro, at det ikke betyder så meget. Posten, er jo altid i nærheden. Og hvis strømmen afbrydes, og en alarm evt. aktiveres, så er risikoen nok ikke større for et posttyveri, end for en normal postcykel.

Under alle omstændigheder, er de nuværende benzinscootere uelegante til post. Ikke kun på grund af forureningen - men i langt de fleste tilflælde, har posten slukket motoren, og bruger den kun som trækvogn. Kun, hvis der skal køres langt, startes scooteren.

En el-scooter, med gang-mode, så den kan køre med el-hjælp, ved nogle få kilometer i timen, og som ikke behøver nøgle der konstant skal tages ud og sættes i, for hver gang posten leveres, vil være meget mere egnet til post.

Nogle skulle også have fundet på at indbygge tag'en i hjelmen - således scooter/motorcykel, kun kan startes når føren har hjelm på, og hjelmen er spændt. Måske bliver det et lovkrav i fremtiden? Der er sket en del dødsuheld, fordi føren har glemt at spænde remmen. Disse uheld, kunne afhjælpes, med en sådan lanordning, indbygget i alle lovlige hjelme.
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)

#6
Et andet problem med elknallertere kan være, at da man jo ikke har en motor der larmer, kan man jo ikke høre at den faktisk er tændt. Hvis man så kommer til at dreje på gashåndtag, uanset om man er på scooteren eller ej, så kører den.....
Nogle elscootere har dog en kontakt på støttebenet, således at den kun kan køre hvis støtteben er slået op.

Så en sadelkontakt kunne også være god, men så kan den jo ikke trækkes med hjælp fra motor.
Metoden med en briknøgle i lommen lyder måske ikke så tosset endda.

Det sjoveste eller underligste ved at køre el-knallert er, at selv om man kommer lydløs rundt, og måske endda stopper for at snakke med nogen, så opfatter folk ikke automatisk at det er en eldreven scooter. Det er slet ikke i almindelighed i folks logiske tankegang endnu, som f.eks en elcykel eller en elbil er ved at være.
Måske skyldes det er de fleste elbiler er overplastret med reklamer, og elcyklerne kan man se batteriet, mens en elknallert fuldstændig ligner en almindelig scooter.
Svar


Forum spring: