Søg Garagen Hej Gæst! Register

Billig el-scooter
#13
Super 8 Skrev:Egentligt har jeg svært ved at forstå, at det oftest er de billigste kinesiske scootere som importeres. Fragten, er jo halvdelen af beløbet. Og er de billige, og med mange fejl og mangler, så bliver det dyrt i dansk arbejdsløn, at rette fejlene. Bedre, må være at importere varer af høj kvalitet, der måske ikke er billigst i Kina - og vælge nogen der ikke kræver reparationer.

Det er faktisk et rigtigt godt argument Super. Det giver reelt ikke økonomisk mening at importere de billigste scootere fra Kina. Men folk har af en eller anden årsag svært ved at tænke i TCO eller "driftsomkostninger" når det drejer sig om scootere - man kigger kun på anskaffelsesprisen.

Med hensyn til T. Hansen så er de lidt specielle i denne sammenhæng. Da de i sin stid startede med at sælge Kina-scootere var kvaliteten horribel og de brændte nallerne kraftigt. Det væltede ind med utilfredse kunder, deres image tog skade og serviceomkostningerne åd en pæn del af profitten, ganske som du er inde på. T. Hansens løsning var at holde op med at satse ensidigt på at få tingene så billigt som muligt, men at stille visse minimumskrav til kvalitet. De kan gøre dette fordi de har nogle stordrift-fordele og køber så mange scootere på årsbasis at de kan presse deres grossister. Formodentlig er deres transportomkostninger også lavere end andres. De køber jo meget andet end bare scootere i Kina - det skulle ikke undre mig hvis over langt halvdelen af deres øvrige sortiment også kommer fra Østen - så de har sikkert rigtig mange containere på søen hele tiden. Det gør deres logistik væsentlig mere effektiv og eliminerer i praksis problemet med den lange transportvej.

8)
Svar
Vil du slippe for reklamerne - Opret en bruger idag, og bliv en del af fællesskabet. :)



Forum spring: