Den 4. Sep. rundede min Buddy så 4 år, d.d. står uret på 19212 km. I den mellem liggende tid har den fået sig en ny variator og et nyt topstykke (sidst nævnte fordi klovnen kom til at over spænde boltene til udstødnings porten, tsk tsk ) men ellers har det kun været de gængse slitage dele der er blevet skiftet, såsom ruller, kilerem, bremseklodser og bakker i bag. Desuden er fordækket det samme fra da den blev købt fra ny af, bagdækket har nok kørt ca 9-10 tusinde km. Udstødningen er også det samme fra den var ny af, er blevet slebet ned og malet en gang med varmefast maling. Ellers fremstår den som ny ingen rust overhovedet, har selfølgelig nogle brugs ridser og en lille skade ved styrskjoldet efter forrige vinter, hvor jeg var nede på røv og albuer. Men den starter ved elstart hver gang, (har kun startet den på kick'en nogle få gange). Batteri og andre el. dele fungerer perfekt og er aldrig blevet pillet ved. Så alt i alt kan jeg kun være tilfreds med min lorte kineser scooter. Gav i sin tid 4995,- ved T.Hansen, så med lidt omsorg, som den altid har fået, kan den sikkert køre nogle år endnu. Når så det går helt gal, har jeg en komplet ny motor stående på lager, (håber ikke at få brug for den foreløbigt). En g a n g får jeg måske lyst til at slibe den ned og give den en ny lakering, måske en ny farve, who knows.
|