Yamasaki GYS 50 (2016) - Yamasaki | |||
![]() |
![]() |
Information | ||
Offroad knallert 45. Plus: Store hjul, gode styreegenskaber, godt affjedret, kører ca. 57 km/t. Nemt at styre og bremse på løst underlag, f.eks. grus og våd græs. Meget behageligt at køre på, og er god til at køre over bump. Rigtig god knallert med gode køreegenskaber, så længe man ikke vælter på den. Dens dele tåler ikke et styrt. Minus: Kun kinesisk kvalitet. Blev leveret med løse skruer og møtrikker. Har udskiftet møtrikker under sæde til låsemøtrikker, da de ellers faldt af. Som ny var bolten der holder bagparti ikke spændt, og helt løs. De fleste motorskruer manglede og motoren sad løs. De bolte der holdte motoren sad løse. Medførte at kæden nemt hoppede af. Kobling mv. var ujusteret, og den kunne ikke skifte gear som ny. CDI var til for stor hastighed (ulovlig). Standard ensretteren, var designet til at brænde batteriet af. Generelt dårlig kvalitet af komponenter. Forhjul kan f.eks. ikke tåle kantsten, og bliver meget nem skæv. Udvidelser: Justerbar CDI. Den der fulgte med, var til for stor hastighed. Justeret til lovlig hastighed og plomberet. Ny ensretter, da originaltypen overoplader batterierne, så de eksploderer. Nyt batteri, da batteriet eksploderede. Normalt går alt lys ud, hvis motoren stopper da både for og baglys kører på AC. Kan være farligt i mørke. Har monteret LED pærer i baglygten, som er tændt ved tænding på, så den lyser, hvis motoren går ud. Forlys er på AC. Nyt fordæk, med kraftig 4mm slange, da originale fordæk punkterede. OKO enduro punkteringsbeskyttelse i dæk. Konklusion: Godt køretøj hvis man selv strammer skruerne, udskifter sædemøtrikker under sæde til låsemøtrikker og udskifter CDI og spændingsregulator. Sæt et godt fordæk på. Tåler ikke styrt, så kør pænt. Da den ligner en MC, så er det et fint køretøj at øve sig på, før der tages MC kørekort. Jeg regner ikke med at den er rustbehandlet fra fabrikken. Sprøjtede fælgene med kæderens, og der er ikke meget rust. Kun udstødning har nogle rustpletter. |